
Den galvaniske industri spiller en nøglerolle i produktionen af en række metalkomponenter, som er vigtige i mange industrier som f.eks bilindustri, elektronik, byggeri, boligindretning, landbrug etc. I galvaniseringsprocesser er det vigtigt at bruge udstyr, der er designet til at arbejde i aggressive miljøer - med kemikalier, syrer eller baser.
KONTAKT OS!
Vi ved hvor vigtigt det er for processer, der foregår på galvaniske linjer, at rense og cirkulere væsker stabilt og effektivt. Vores produktsortiment omfatter bla pumper, eduktorer, filtre og omrørere, hvis målrettede design, resulterer i driftsikkerhed og lave omkostninger indenfor denne krævende branche.
Vi tilbyder udstyr, der bruges i industrier som metallurgi, galvanisering og maling (farve og lak).
Eksempler på anvendelser i den galvaniske industri

Pumper til transfer og cirkulation af væsker

Filtre til galvaniske bade

Cirkulationspumper til rengøringskemi

Syrepumper

Pumper til fyldning og tømning af tanke
FANDT DU IKKE DIN OPGAVE? KONTAKT OS!
KONTAKT OS
Tapflo i galvanisk industri
Tapflos omfattende produktsortiment giver dig mulighed for at vælge det rigtige udstyr til den galvaniske industri. Vi tilbyder blandt andet:
Udstyr fra Tapflo SolutionsTM
Vi forstår, at alle virksomheder har unikke behov, og derfor tilbyder vi skræddersyede løsninger, der er tilpasset specifikke krav. Vores team af ingeniører står altid til rådighed med rådgivning og hjælp, til at vælge den bedste løsning.
Tapflo Solutions er en afdeling, der er skabt som svar på krævende og unikke markedsbehov, som rækker ud over vores standardtilbud. Vi har specialiseret os i at designe innovative og skræddersyede løsninger til at opfylde de mest udfordrende krav.
Det udstyr der er udviklet af Tapflo Solutions(TM), giver omfattende løsninger til at forbedre økonomi og sikkerhed, herunder stationære og mobile systemer til aflæsning af produkter fra tanke, tromler eller IBC-containere samt blandere, blandestationer og systemer til SLES-produktion.
Vi foretager også funktionelle ændringer af standardudstyret i Tapflo-porteføljen, f.eks. ved at forbedre mobiliteten, justere dimensionerne til en specifik opgave eller indbygge avancerede sikkerheds- og kontrolsystemer.
Derudover tilbyder vi en bred vifte af produkter, der er designet til at beskytte Tapflo-udstyr mod skader eller miljømæssige faktorer, såsom termisk eller akustisk isolering.
Løsninger, der er udviklet af Tapflo Solutions, anvendes i vid udstrækning i galvanisk industri.

- tømning af tromler med meget tyktflydende medier
- tømning af containere
- blande pulver med væsker
- blanding af produkter i IBC-containere (palletanke, Mauser)
- mobile pumpeenheder, pneumatiske eller elektriske
Hvorfor vælge tapflo produkter?
Høj kemisk resistens – vi tilbyder pumper fremstillet af polyethylen (PE HD), ren polytetrafluorethylen (PTFE, den såkaldte teflon), PVDF, ETFE, PFA eller andre materialer, som er kendetegnet ved høj kemisk resistens. Det gør dem i stand til at pumpe meget aggressive kemikalier som f.eks. koncentrerede syrer og baser – men også meget forurenede og stærkt slidende væsker.
Stabil og effektiv filtrering – vores filterenheder til galvanisering er designet til barske industrimiljøer. Deres robuste design sikrer et sikkert og pålideligt dagligt arbejdsmiljø med håndtering af både syrer og baser.
Pumper med tætningsløst design – ingen mekaniske akseltætninger og total separation mellem væske og atmosfære - afgørende for farlige, aggressive eller værdifulde medier, der bruges i galvaniske processer. Pumperne kan magnetkoblede centrifugalpumper, vertikale centrifugalpumper, membran- eller slangepumper.
Designet til galvaniseringsindustrien – Vi tilbyder pumper med et enkelt robust design, der reducerer risikoen for fejl og som forenkler vedligeholdelsesarbejde. Et godt eksempel på dette er de populære vertikale CTV-pumper, som kan installeres både i, og ved siden af, galvaniske bade.
Typiske anvendelser for tapflo industripumper og udstyr ved overfladebehandling
Vores udstyr anvendes til mange opgaver indenfor den galvaniske industri, f.eks.:

Cirkulation af galvaniske opløsninger:
Galvanisering kræver kontinuerlig cirkulation af elektrolytter, hvilket er nødvendigt for at opretholde en ensartet koncentration af kemikalier i hele galvaniseringsbadet. Det betyder igen en jævn påføring af metalbelægningen på emnerne. Tapflo tilbyder bl.a. membranpumper, der er designet til at håndtere syrer, opløsningsmidler, anodeslam, lak eller emalje. Vi anbefaler også de magnetiske centrifugalpumper CTM, som kan pumpe syrer og baser, kemiske reagenser, slam, olier, smøremidler og køle- eller rengøringsmidler under overfladebehandling. Det særlige design af de lodrette CTV-pumper gør det muligt at pumpe kemikalier til dannelse af krom-nikkel-belægninger. Tapflo CTP-pumper er horisontale centrifugalpumper, med en enkel mekanisk akseltætning med stor drænåbning.

Filtrering af væske
Pumper bruges til at pumpe opløsninger gennem filtre, der fjerner urenheder og aflejringer. Renhed i opløsningen er nøglen til at opnå en høj kvalitet - uanset om det drejer sig om forkromning, forzinkning, kobberbelægning, cadmiumbelægning, nikkelbelægning, fosfatering eller anodisering. Tapflos galvaniske filtre er designet til at holde galvaniske bade rene ved at fjerne forurenende stoffer, slam og partikler. Brugen af højtydende opgavespecifikke filtre sikrer en høj kvalitet af det endelige produkt og forlænger badenes levetid.

Fyldning og tømning af tanken eller det galvaniske bad
Tapflos kemipumper muliggør hurtig og effektiv påfyldning og tømning af tanke, hvilket er vigtigt, når man skifter opløsninger eller rengør tanke. Vi gør det muligt at overføre kemikalier fra tanke, beholdere og bade, f.eks. under ætsning, galvanisering og affedtning. Vores pumper bruges også til at pumpe affald efter processer.

Tapflo pumpe- og udstyrsservice
Tapflo har tilbudt pålidelig pumpe- og udstyrsservice siden 2011, både på vores moderne fabrik i Polen og internationalt. Vores team af erfarne fagfolk er klar til at give dig kompetent og hurtig service, baseret på dybdegående viden om vores produkter og industriens krav.
Vores serviceaktiviteter omfatter detaljeret diagnosticering, reparation og servicering af pumper og andet udstyr, for at sikre, at de fungerer sikkert og effektivt i barske miljøer.
Takket være vores globale rækkevidde og indgående kendskab til de lokale markeder leverer vi serviceløsninger, der er skræddersyet til de specifikke behov i din region.
Når du vælger at arbejde sammen med Tapflo, får du en partner, der tager sig af dit udstyr med den største omhu. Vores mange års erfaring og løbende forbedringer inden for serviceteknologi betyder, at vi kan klare enhver udfordring inden for pumpe- og systemservice.
Læs mere om Tapflo serviceydelser.
KONTAKT OS
Kontaktformular
Hvis du er på udkig efter udstyr af høj kvalitet til den galvaniske industri/overfladebehandling, opfordrer vi dig til at kontakte vores specialister. Vores eksperter med speciale i denne industrisektor kan hjælpe dig med at vælge den rigtige løsning.




