Mange dykpumper, blandt andet vores egen Tapflo dykpumpeserie, er gode til at lade relativt cirkulære partikler passere – uden skader på pumpen. Men til tider er ønsket, at der ikke skal komme partikler og fremmedlegemer igennem pumpen, og at de i stedet skal forblive der hvor det urene vand skal pumpes fra.
Der er også opgaver, hvor vandet indeholder såkaldte ”stringy objects”, altså aflange fremmedlegemer, som kan sætte sig fast i pumpen, eller i slange- og rørsystem, og andet procesudstyr, efter pumpen. Der kan være tale om plasticposer, reb, tøjstykker og lignende.
Her er de patenterede Rotorflush neddykkede filterpumper, en idéel løsning. De lader fremmedlegemerne blive tilbage, og pumper alene det renere vand væk. Samtidigt er filteret i pumperne, kontinuerligt selvrensende. Der by-passes løbende en mindre mængde vand tilbage til pumpen, som så driver en roterende rensemekanisme.