Teknisk markedsledende program, indenfor kemi- og sub-keminorm (ISO 5199) pumper i syrefast stål AISI 316, med magnetkobling eller mekaniske akseltætninger.
Alle modeller er konstrueret, med tanke på lave driftsomkostninger, og på virkelighedens udfordringer.
Flere af pumpeserierne, kan leveres i udgaver der tåler et vist tørløb. Serierne XTN og XTS, tillader også pumpning af produkter som indeholder partikler – noget som ellers er uhørt, ved magnetkoblede pumper.
Pumperne er yderst energieffektive, og derfor specielt velegnede ved brug ved kontinuérlige procesopgaver.
MAGNETKOBLEDE PUMPER
Pumpen drives via en magnetkobling: en indre magnet monteret på pumpens aksel, en magnetkappe samt en ydre drivemagnet. Den ydre drivmagnet drives af pumpens motor, som igen driver pumpens løbehjul via akslen og den indre drivmagnet. Det betyder at der ikke er behov for en akseltætning, og dermed er pumpen 100% lækagefri.
For at sikre hurtig servicering, med sikkerhed for at alle nødvendige komponenter er on-site, kan der leveres såkaldte "Plug-in moduler". Disse er reelt en komplet køreklar magnetobling (indre), inklusiv aksel og lejebøsninger.
AKSELTÆTNEDE PUMPER
Ved opgaver med større koncentration af partikler, eller hvor magnetkobling af andre grunde ikke er en mulighed, tilbydes pumper med mekaniske akseltætninger. Disse kan være enkelte eller dobbelte, patron- eller normtætninger og i henhold til mange forskellige API plan-løsninger. Pumperne leveres da komplette, med skyllesystem.