DOWNLOADS
Invalid Input

Invalid Input

Invalid Input

Plastpumper Process

Procespumper i plastmaterialer, beregnet til at transportere selv de mest agressive kemikalier – både rene og partikelfyldte.

Med mange forskellige materialetyper at vælge imellem, kan de fleste agressive væsker transporteres med vores plast processpumper.

Typisk anvendes enkle eller dobbelte mekaniske skyllede akseltætninger (oftest med niveau monitorering), men magnetkobling, kan også tilbydes. Som noget helt unikt, kan vi tilbyde magnetkoblede pumper, som tåler at pumpe partikelfyldte væsker.

Alle pumper er uden metal i produktzonen, så en reel vedvarende korrosionsstabilitet opnås.

Med et utroligt stor kapacitets- og trykspænd i programmet, er disse pumper velegnede hos brugere af mange forskellige pumpestørrelser. Det vil nemlig ofte være muligt at anvende ét og samme mærke på alle pumpepositioner. Det betyder mindre lagerbinding, og at der hurtigere opnås viden om pumperne, on-site.

Vores processpumper er alle konstrueret for anvendelse ved produktionskritiske applikationer, flere er i henhold til keminormer.

 

"BACK PULL-OUT" PUMPER

Mulighed for såvel en kompakt ”close-coupled” konstruktion, som ”back pull-out” konstruktion når vedligehold skal gå hurtigt, selv ved større pumper.

Ved "back pull-out" konstruktionen lades selve pumpehuset tilbage i rørsystemet, mens pumpens indre komponenter trækkes baglæns ud.